Onsdag den 5. oktober besøgte Lokalafdeling Roskilde det nye Husbryggeri Jacobsen. Over 50 personer mødte op og fik en uforglemmelig aften ud af det. Rolf Nielsen - manden bag Politikens Bog om Øl - viste rundt i museet, hvor vi måske nok var mest imponeret af de 13.200 flasker øl! Vel inde i bryggeriet overtog lokalformand Søren og viste - og fortalte om - selve bryggeriet.

Da alle var vel ankommet til den store hesteskoformede bar og havde fået en øl, dukkede chefbrygmester Jens Eiken op. Han fortalte om de forskellige bryg, man allerede har lavet, og hvilke man planlægger. Alle har store forventninger til en kommende julebryg...!

Smagsprøver (dog ikke på julebryggen) blev båret rundt til alles udelte begejstring!

Vi takker ærbødigst og med stor fryd for den cask ale, man specielt havde lavet til lokalafdelingen, en brown ale tilsat masser af ekstra humle.

På billedet kan man fra venstre se Jens Eiken, Rolf Nielsen og vor lokalformand Søren Grønberg, som overrækker et lille minde om vort besøg.

Klik for at forstørre!

FAVORITØL!

Send den lokale webredaktør - joar.kanne(at)remove-this.ale.dk - en beskrivelse af en af dine favoritøl og begrund hvorfor, samt - helst - også et billede af dig og et billede af din favoritøl, så vil det hele komme i en af de ledige højrekolonner!

MENS VI VENTER

på din favoritøl bringer vi dette foto, som viser Tore Jørgensen - sammen med en af vore medlemmer - på Elmer's Pub den dag i mai 2004, hvor Herslev Hvede blev lanceret.

Billedet kan klik-forstørres